De fleste af os kender til den. Den lidt søde faste kage der både smager godt med sukker, syltetøj og vaniljeis. Vaflen. Den er et velkendt hit i de fleste af nutidens børnefamilier, men også de ældre familiemedlemmer kan huske den fra de var børn.
Vaflen har faktisk en lang historie bag sig og har været lavet gennem hundrede af år. Den kræver ikke mange ingredienser og den er meget nem og hurtig at lave. Det er en af grundstenene bag vaflens succes og dens lange levetid. Her følger lidt fun facts om den populære kage, som stadig den dag i dag er en stor favorit blandt unge og gamle.
Vaflens oprindelse og historie
Vaflen har gennem flere århundrede fået tænderne til at løbe i vand hos folk. Faktisk skal vi helt tilbage til 1400-tallet for at finde den første fysiske opskrift på vafler i den udgave, som vi kender i dag. Man kan dog sagtens forestille sig, at kagen eksisterede længe før da, men blot blev overleveret fra mund til mund. Forgængeren til vaflen er de små oblater, som stadig anvendes i dag til nadver ved kirke gudstjenester.
Disse blev i princippet lavet på samme måde ved hjælp af et jern og indeholdte vand og mel. Det var dog med tilføjelsen af mælk og æg, at man kom frem til den type vaffel, vi kender i dag. Man mener at vaflen opstod i Frankrig, hvor vaflen var en populær spise og en populær vare at sælge på markederne i middelalderen.
Især i forbindelse med kirkelige festdage gik spisen som varmt brød blandt de mindre bemidlede dele af befolkningen. Det faktum at vaflen kunne laves over åben ild, gjorde den meget let at tilberede. Hvornår vaflen kom til Danmark er ikke helt til at sige, men den ældste fysiske opskrift kan dateres tilbage til 1648.
De tre overordnede varianter af vaflen
Den dej som de fleste af os kender og bruger når vi skal lave vafler i dag, er den tyndtflydende vaffeldej. Men faktisk var det ikke denne variant, som der blev lavet mest af tilbage i tiden. Dengang var det populært at lave vafler af enten gærdej eller at lave det som en oppisket dej. Den oppiskede dej kunne nemt blandes op med andre ingredienser, hvilket gjorde det muligt at lave vaflen i en finere deluxe udgave.
Af ukendte årsager blev disse to varianter dog mindre og mindre anvendt op gennem 1800-tallet. Derfor er det i dag blevet den tyndtflydende dej, som de fleste kender. Denne kan dog stadig varieres i det uendelige. Nogle kan lide at gøre dem grove ved at blande havregryn og kerner i. Så er de mere anvendelige som madvafler og dermed tilbehør til aftensmaden.
Andre kan lide at tilføre smag i form af forskellige bær, mens andre igen kan lide at tilføje mere sødme i form af vanilje eller kardemomme. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Og netop det faktum at denne nemme kage kan varieres i det uendelige, må siges at være en af grundene til at den stadig består den dag i dag.
